Den to-etagers restaurant transporterer gæster til Comosøen omkring 1960 med smaragd draperi, højglans teak træværk og Murano glas lysekroner. En spisestue på anden sal er forankret af dybe blågrønne vægpaneler indsat med gyldne antikke spejle og buede båse flankeret med frodige lag af italienske terra cotta plantekasser. Maden er fantastisk. Udsigten er sublim. Vinkortet – en Nebbiolo-nørds kirsebærtonede, lodrette vintage legeplads – er dyb og drømmende.

Menuen spænder fra carpaccios til pizzaer til pastaer og kraftige bøffer. Man kan enten vælge at gå let ind i den carb-y-aften med elegante retter som en squashcarpaccio toppet med agrodolce og græskarkerner og en tun crudo med artiskokhjerter, eller smide det hele og dobbelt ned på de mavefyldende retter. Pastaen (som den krydrede hummer-cappellini og fusilli Genovese) vil få dig til at forlade South Beach-diæten bagfra (og føle dig tusind gange bedre for det.) Pizzaer kommer toppet med salumi, små nakkemuslinger og selvfølgelig trøffel mens hovedretter som en kalvekød Milanese og ribeye Tagliata er store nok til at dele. Gelato-programmet her er stærkt, med retter med pistacie- og olivenolie-smag giver en velsmagende afslutning på festen.